Per Flemming

Kunstmaler

Født i København 1940. Han fik sin debut på Charlottenborgs forårsudstilling 1973 og har udstillet en række steder, også i Tyskland og Sverige. Han har solgt til bl.a. Arbejds- og Social-ministeriet.
Per Flemming fastholder på smukkeste vis nogle stærke og gode traditioner i dansk maleri, hvor man tydeligt kan se hans kunstneriske rødder, der rækker tilbage til såvel Vilhelm Lundstrøm som Søren Hjorth Nielsen. Denne kombination af 2 traditioner udmøntes konkret i det forhold, at Flemming forfølger to strategier i sit maleri. Den ene er opstillingen af dagligdags genstande på et bord, som også Lundstrøm brugte, til både at gennemarbejde sine teknikker, og samtidig er det en form for meditation, hvor man søger balancen i forholdet mellem former over an-dre former og farverne i forhold både til hinanden og til baggrunden. Per Flemmings opstillinger, stillebens maleri, er gennemarbejdede kompositioner, hvor hverdagslivet brugsgenstande bliver op-højet til en ny tilstand, hvor de enkelte former får en anden kraft og betydning. Man kommer til at se den nære tilværelse i et nyt lys og fra en anden vinkel.
Den anden side af Per Flemmings maleri er landskabsmaleriet, der også kan være et udsnit af et havneområde, sommerhusormåde eller bare strukturerne i en vægflade, der bliver til et næsten abstrakt maleri. De fysiske landskaber, han sanser, er eller bliver til emotionelle stemningslandskaber, hvor han på ekspressionistisk vis fortolker det sansede, så det både er genkendeligt og alligevel har fået nedlagt helt nye betragtningsmåder i skildringen. Når Flemming skildrer udkanten af et sommerhusområde på overgangen mellem land og hav, så er det husene som strukturer med firkantede flader og åbne to-kantede vinkler i forhold til landskabets egen struktur i farvede flader, der er målet for hans stræben. Eller når han skuer langt ud over et bakket landskab, så er det de farvede områder af marker, træer, enge, heder, læhegn, åløb der er målet for hans indsats. Disse flader og linier bliver til farver, der gør landskabet til en form for abstraktion, hvor vi som beskuer kan læse og opleve vores egen historie af landskaber, vi har oplevet. Per Flemmings landskabsmaleri er af den slags, der bærer en synlig og varm værdi i sig selv, hvor det røde og brune altid afbalancerer det kølige og distancerede og sørger for en nærhed også i det store og brede perspektiv.