Ernst Syberg

Ernst Sybergs produktion omfatter oliemalerier og akvareller. Hans motivverden var først og fremmest den danske natur. Han arbejdede livet igennem med at finde de rette udtryk for sin fascination af belysningerne og farveklangene i naturen. De drivende sommerskyer på himlen, lufttonerne over landskabet, spejlingerne på fjorden og lysets blinken i blomster og blade. Til den danske motivverden føjede sig den italienske, hvis klassiske arkitektur og kunst stod ham nær. Han udførte kopier og farveskitser efter antikkens, middelalderens og renæssancens vægdekorationer i Firenze og Rom, fordi han fandt, at fortidens kunstnere havde arbejdet med de samme problemer, der optog ham selv, og han omsatte sin fornemmelse for deres kunst til stærkt indlevede malerier af italienske huse, gader og torve. (fra Weilbacks kunstnerleksikon)
Kontakt os

Du kan skrive en besked så vender vi tilbage hurtigst muligt.